Anaphora (Dansk)

Definition af Anaphora

Anaphora er en retorisk enhed, der indeholder gentagelse af et ord eller en sætning i begyndelsen af på hinanden følgende sætninger, sætninger, eller klausuler. Anaphora fungerer som en litterær enhed, der gør det muligt for forfattere at formidle, understrege og forstærke mening. Denne ordgentagelse i begyndelsen af hver sætning i en sætningsgruppe eller sætninger er en stiliseret teknik, der kan være meget effektiv i taler, tekster, poesi og prosa.

En af de mest berømte anvendelser af anaphora er begyndelsen på A Tale of Two Cities af Charles Dickens. ”Det var de bedste tider, det var de værste tider, det var visdommens tidsalder, det var tåbets tidsalder, det var troens epoke, det var epoken med utroskab, det var årstidens lys, det var sæsonen for mørket … ”Gennem gentagelse af sætningen” det var “forstærker Dickens overfor læseren, at den tid, han beskriver, er en fortid fyldt med modsætninger og ekstremer. Derudover skaber anaforen effekten for en nuværende læser, at det under læsningen også er sådan i nutiden. Som et resultat giver dette læseren mulighed for straks at engagere sig i historien.

Eksempler på samtaleanafhora

Anaphora bruges på en samtale måde til at udtrykke følelser og som et middel til at understrege eller bekræfte et punkt eller en idé. Her er nogle eksempler på samtaleanafora:

  • “Gå stort eller gå hjem.”
  • “Vær fed. Vær kortfattet. Vær væk. ”
  • ” Få travlt med at leve eller få travlt med at dø. “
  • ” Giv mig frihed, eller giv mig døden. “
  • ” Du er forbandet hvis du gør det, og du er forbandet, hvis du ikke gør det. ”
  • ” Bliv sikker. Hav det godt. Bliv glad. ”
  • ” Så mange steder, så lidt tid. “
  • ” Jeg ville ønske jeg måtte; Jeg ville ønske jeg kunne. ”
  • ” Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg hvad du kan gøre for dit land. “
  • ” Giv meget, giv ofte, giv frit . ”
  • ” Nar mig en gang, skam dig. Nar mig to gange, skam mig. “
  • ” Kør langt, løb hurtigt. “
  • ” Abe ser, abe gør. ”
  • ” Åbent hjerte, åbent sind. “
  • ” Stor hast skaber stort affald. “

Eksempler på Anaphora i tale og skrivning

Når det kommer til tale og skrivning, kan anafora give en rytme til ord og sætninger. Dette kan have en stærk effekt på et publikum ved at appellere til følelser, inspiration, motivation og endda et sådant mønster af gentagelse i begyndelsen af sætninger eller sætninger er især nyttigt i politisk tale og skrivning som et middel til at engagere et publikum. Anaphora holder deres opmærksomhed og skaber et varigt indtryk.

Her er nogle eksempler på anafora fra velkendte taler og skrifter:

  • “Vi kom, vi så, vi erobrede.” (oversat fra latin, tilskrevet Julius Caesar i brev til romersk senat)
  • “Det er ikke størrelsen på hunden i kampen; det er størrelsen på kampen i hunden.” (Mark Twain)
  • “Gå tilbage til Mississippi, gå tilbage til Alabama, gå tilbage til South Carolina, gå tilbage til Georgien, gå tilbage til Louisiana, gå tilbage til slummen og ghettoerne i vores nordlige byer, vel vidende at denne situation på en eller anden måde kan og vil blive ændret. ” (Martin Luther King Jr.)
  • “Ligegyldighed fremkalder intet svar. Ligegyldighed er ikke et svar. Ligegyldighed er ikke en begyndelse; det er en ende. Derfor er ligegyldighed altid fjendens ven, for det gagner angriberen – aldrig hans offer, hvis smerte forstørres, når han eller hun føler sig glemt. ” (Elie Wiesel)
  • “Er du klar over, at når du beder kvinder om at tage deres sag til folkeafstemning, tvinger du dem. . . at tigge mænd, der ikke kan læse for deres politiske frihed? Er du klar over, at sådanne uregelmæssigheder som en collegepræsident, der beder hendes husmester om at give hende en stemme, overbelaster tålmodigheden og driver kvinder til desperation? Er du klar over, at kvinder i stigende antal oprigtigt oprører den lange forsinkelse i deres franchisegivelse? ” (Carrie Chapman Catt)

Berømte anaphora-eksempler

Her er nogle kendte eksempler på anafhora fra musiktekster, som du måske genkender:

  1. “Turn, Turn, Turn” lyrics af Pete Seeger

Der er en sæson – drej, drej, drej

Og en tid til ethvert formål under himlen

En tid til at blive født, en tid til at dø

En tid til at plante, en tid til at høste

En tid til at dræbe, en tid til at helbrede

En tid til at grine, en tid til at græde

2. “Alle You Need Is Love ”-tekster af John Lennon og Paul McCartney

Der er intet du kan gøre, som ikke kan gøres

Intet du kan synge, som ikke kan synges

Intet du kan sige, men du kan lære at spille spillet

Det er let

3.”Julemanden kommer til byen” sangtekster af Haven Gillespie

Du skal passe bedre,

Du må hellere ikke græde,

Du må hellere ikke pute

Jeg fortæller dig hvorfor

Forskel mellem Anaphora og gentagelse

I en generel forstand er anaforan gentagelse. Imidlertid er anaforan specifik i sin hensigt om at gentage. Uspecifik gentagelse af ord eller sætninger kan finde sted hvor som helst skriftligt. Med anafora er gentagelsen af et ord eller en sætning på begyndelsen af på hinanden følgende sætninger, sætninger eller sætninger. Derfor er denne gentagelse forsætlig for litterær eller retorisk effekt.

Skrivning af anafor

Samlet set fungerer anafora som et litterært instrument som et middel at lægge vægt på ord og ideer. Det kan også give en lyrisk og kunstnerisk effekt, når de bruges korrekt. Læsere husker ofte passager, der indeholder anafor, på den måde, at de måske husker refrænter i musik. Dette forbedrer ikke kun en læsers erfaring og nydelse af sprog, men udvider også forfatterens evne til at formidle og forstærke mening i deres arbejde.

Desværre kan anafora være fremmedgørende for en læser, når den bruges dårligt. Det kan virke for distraherende, tvunget eller eftertrykkeligt. At skrive anafora er en balance mellem bevidst brug som litterær enhed og den naturlige formulering. Derfor er det vigtigt, at forfattere nøje overvejer, hvornår og hvordan man bruger anafora for at undgå overvældende eller frakobling af læseren.

Her er tilfælde, hvor det er effektivt at bruge anafora skriftligt:

Evoke Emotion

Anaphora bruges ofte af forfattere til at fremkalde følelser. Dette demonstreres kraftigt i teksten fra Elie Wiesels tale ovenfor (se nr. 4), hvor han begynder sine udsagn med “ligegyldighed.” Selvom ligegyldighed som udtryk betegner fravær af følelser, har Wiesels gentagelse af ordet den modsatte virkning på læseren / lytteren. Derfor giver ligegyldighed som anafor i dette tilfælde følelser af empati og tristhed. En retorisk anordning, der fremkalder følelser i en læser / lytter er værdifuld for en forfatter som et middel til at skabe mening.

Forstærke eller fremhæve et koncept

Anaphora er også et fremragende retorisk instrument for forfattere til at forstærke eller understrege et koncept. Ved at gentage et ord eller en sætning i begyndelsen af på hinanden følgende sætninger eller sætninger, begrebet repræsenteret af dette ord eller sætning er fremhævet og bragt i forgrunden for læseren. Mark Twain bruger denne forstærkning og vægt i sit berømte citat om størrelsen af en hund i en kamp til størrelsen af kampen i en hund (se nr. 2 ovenfor Ved at understrege virkningen af størrelse gennem anafora er Mark Twain i stand til at forstærke co se, at ekstern, fysisk størrelse har mindre indflydelse på et resultat end iboende lidenskab og motivation.

Opret hastende eller opfordring til handling

Ved at gentage et ord eller en sætning i begyndelsen af på hinanden følgende sætninger , kan en forfatter skabe en følelse af haster eller opfordre til handling for læseren. I Martin Luther King Jr.s tale ovenfor (se nr. 3) påberåber han sig udtrykket “gå tilbage” som et middel til at kalde sine læsere / lyttere til handling. Derudover giver gentagelsen af denne sætning effektiv anafor, fordi det skaber en følelse af haster for læseren / lytteren til både at overveje og overholde direktivet. Derfor er anafora til politisk eller motiverende skrivning en stærk retorisk anordning.

Eksempler på anafhora i litteraturen

Anaphora er en effektiv litterær enhed. Her er nogle eksempler på anafora i velkendte litteraturværker sammen med, hvordan de føjer til fortolkning og litterært udtryk:

Eksempel 1: Hvis du vil have månen (Rumi)

Hvis du vil have månen, skal du ikke skjule dig for natten.

Hvis du vil have en steg, løb ikke fra torne.

Hvis du vil have kærlighed, skal du ikke skjule dig selv.

Rumis poetiske ord bruger anaphora med sætningen “hvis du vil,” pr at give et valg direkte til læseren. Denne sætning gentager sig som om valget er betinget, i den forstand at læseren skal beslutte, om de vil have, hvad digteren foreslår. Men som en litterær enhed fremkalder anaforen her et opfordring til handling, da hver gentagelse efterfølges af en instruktion. Derfor har dette en stærk effekt for læseren i at skabe en følelse af haster med at træffe et valg.

Eksempel 2: Hjælpen (Kathryn Stockett)

Du er venlig. Du er smart. Du er vigtig.

I Stocketts roman tales disse ord til et hvidt barn af hendes sorte vicevært. Stocketts brug af anafora i denne dialog styrker forholdet mellem disse tegn. Imidlertid afslører det samtidig dikotomi mellem deres omstændigheder.Barnet i romanen elskes ubetinget af sin vicevært, der minder hende om, at hun er venlig, smart og vigtig.

Ved at gentage “dig” forstærker vicevagteren disse kvaliteter specifikt for barnet. Derudover er dette ironisk i betragtning af racemæssigt skel mellem tegnene. Som sort kvinde behandles vicevært ikke af barnets familie som om hun er venlig, smart eller vigtig. Derfor indpasser vicevagteren kvaliteter i et hvidt barn, der desværre kan vokse op med fordomme over selve kvinden, hun vidste at have disse træk. Til gengæld skaber denne litterære enhed en følelsesmæssig reaktion for læseren som reaktion på den sorte kvindes ord til det hvide barn.

Eksempel 3: Vi er virkelig seje (Gwendolyn Brooks)

Vi er rigtig seje. Vi

Forladte skolen. Vi

Lurer sent. Vi

Slår lige. Vi

Synger synd. Vi

Tynd gin. Vi

Jazz juni Vi

Dør snart.

I dette digt bruger Brooks klog og dramatisk brug af anafora med gentagelse af “vi”. Imidlertid skaber placeringen af dette pronomen i slutningen af hver linje en visuel såvel som lyrisk effekt for læseren. Emnet “vi” virker som en eftertanke, selvom det grammatisk er det første ord i hver sætning i digtet.

Ved at gøre emnet sekundært i forhold til handlingen trækkes læsernes fokus mod rytmen og mønster af ordene, der beskriver, hvad emnet laver. Dette skaber en dramatisk effekt for den sidste linje, “dø snart.” Anaforen “vi” er fraværende i sidste linje. Digtet slutter derfor med den figurative død af emnet og den litterære døds bogstavelige død.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *