Seks år efter Mary Wollstonecraft (27. april 1759 – 10. september 1797) komponerede sin epokegørende 1792-afhandling Vindication of the Rights of Woman, som blev grundlaget for det, vi i dag kalder feminisme, hun blev forelsket i den radikale politiske filosof William Godwin. De to skabte det originale ægteskab med ligemænd og undfangede en datter – den fremtidige Frankenstein-forfatter Mary Wollstonecraft Shelley.
Ti dage efter fødslen af babyen Mary døde Wollstonecraft kun otteogtredive og efterlod fundamentet til det næste to århundreder af menneskehedens model for ligestilling mellem kønnene og en halvforældreløs baby datter, der lærte sin mor at kende gennem hendes skrivning.
I de sidste år af sit liv var Wollstonecraft begyndt at arbejde på Maria; or The Wrongs of Woman (gratis e-bog | offentligt bibliotek) – en filosofisk roman beregnet som en efterfølger til Vindication og snøret med stærke selvbiografiske tråde, der udforsker emner som slaveri, klasse, ægteskab, moderskab, kvindelig lyst, værdighed og agenturets kilde . I modsætning til den forbløffende hurtighed, hvormed Wollstonecraft, den politiske filosof havde komponeret sine humanistiske afhandlinger, kæmpede den litterære kunstner Wollstonecraft for at færdiggøre romanen og gjorde mere forskning for den end for nogen af hendes faglitteratur. Godwin huskede senere, at “hun var fornuftig, hvor hård en opgave det er at producere en virkelig fremragende roman; og hun vækkede sine evner til at kæmpe med den.”
Inden hun kunne færdiggøre manuskriptet, døde Wollstonecraft af komplikationer fra fødslen – en ødelæggende almindelig morder af kvinder i langt størstedelen af menneskets historie. Godwin udgav romanen et år senere som en del af en samling af Wollstonecrafts postume værker. Deres datter, der lærte at læse dels ved at spore bogstaverne på Wollstonecrafts gravsten, ville bruge resten af sit liv på at lære sin mor at kende gennem sit arbejde, hvor Maria på mange måder var den mest personlige.
En særlig passage fra det syvende kapitel, koldt forudgående i betragtning af Wollstonecrafts skæbne, ville udholde for Mary som den vismand og bemyndigende livsråd, som hendes mor aldrig levede for at give hende:
Døden kan rive mig fra dig, før du kan veje mit råd eller indtaste i n til min ræsonnement: Jeg ville så med kærlig ængstelse føre dig meget tidligt i livet til at danne dit store handlingsprincip for at redde dig fra den forgæves beklagelse ved at have ladet eksistensens springvande forsvinde, uforbedret , ulykkelig. – Få erfaring – ah! vind det – mens erfaring er værd at have, og erhverv tilstrækkelig styrke til at forfølge din egen lykke; det inkluderer dit hjælpeprogram ved en direkte sti. Hvad er visdom for ofte, men gudindens ugle, der sidder mopende i et øde hjerte.
I overensstemmelse med EE Cummings forfriskende visdom på modet for at være dig selv tilføjer Wollstonecraft:
Vis altid, hvad du er, og du vil ikke passere eksistensen uden at nyde dens ægte velsignelser, kærlighed og respekt.
Supplering med Maya Angelous brev til datteren, hun aldrig havde og WEB Du Bois storslåede livsråd til datteren, han havde, så besøg Wollstonecraft igen om ensomhed og modet med urokkelig hengivenhed, hendes rørende kærlighedsbreve til og fra Godwin og hendes moralske primer for børn, illustreret af William Blake.