- USA er nu nummer 27 i verden for sine sundheds- og uddannelsesniveauer, ifølge en ny undersøgelse .
- Dette repræsenterer et markant fald fra 1990, da det blev sjette.
- Nationen har oplevet et markant fald i uddannelsesniveauet – delvis resultatet af reducerede og dårligt tildelte midler til elementær og gymnasier.
- Ved at forbedre sine uddannelses- og sundhedspolitikker kunne USA se hurtigere økonomisk vækst.
Amerikanske investeringer i sundheds- og uddannelseshavne har ikke ændret sig meget i de sidste tre årtier – og det lægger landet langt bag sine jævnaldrende, ifølge en ny undersøgelse fra Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) ved University of Washington.
Efter rangordnet lande baseret på deres uddannelses- og sundhedsniveauer, fandt undersøgelsen, at USA rangerede 27. i verden på disse målinger fra 2016 bag en række toprangerende nordiske lande, herunder Finland, Island, Danmark og Holland.
Dette er ikke overraskende, da sundhedsydelser i disse lande er universelle og offentligt finansierede. USA er derimod en af de få udviklede lande, der mangler universel sundhedspleje, ifølge The Atlantic.
Når det kommer til uddannelse, går nationen endnu dårligere. De seneste fund fra Pew Research Center har USA på 38. plads ud af 71 lande, når det kommer til matematikscorer, og 24. plads, når det kommer til videnskab.
Måske er den største overraskelse ved undersøgelsen, hvor langt USA er faldet på placeringen. I 1990 rangerede USA sjette i verden for sine uddannelses- og sundhedsniveauer – 21 steder foran, hvor det er nu.
Så hvad skete der i de sidste 30 år?
En mulig forklaring er faldet i USAs udgifter til grundskoleuddannelse, som US News noterne faldt med 3% fra 2010 til 2014, selvom dets studenterpopulation voksede med 1%. Dette er en skarp kontrast til udviklede lande som Storbritannien eller Portugal, hvor uddannelsesudgifterne steg med mere end 25% fra 2008 til 2014. I Tyrkiet – den nation med den mest dramatiske forbedring af sundhedsvæsenet og uddannelsesniveauet ifølge undersøgelsen – uddannelse udgifterne steg med 76%.
Dette fald i udgifterne ser ud til at have haft en betydelig indflydelse på Amerikas uddannelsesniveau, som også er faldet i løbet af de sidste par årtier.
USA kan har også et problem med den måde, det bruger penge på.
Selvom nationen stadig bruger mere pr. studerende end de fleste af sine jævnaldrende, er der mange lande, der oplevede en hurtig forbedring af deres placeringer har iværksat betydelige politiske reformer i de sidste 30 år. Disse omfatter tilvejebringelse af lige finansiering til skoler forskellige steder, udvidelse af elevtest og tilpasning af læseplaner til elevernes evner.
De lande med de mest betydningsfulde forbedringer inden for uddannelse og sundhedspleje – nemlig Tyrkiet, Kina og Brasilien – oplevede også hurtigere BNP-vækst pr. indbygger. Dette fører til, at undersøgelsen konkluderer, at uddannelse og sundhedsinvesteringer kan knyttes til et lands økonomiske resultater, og forbedringer på disse områder kan føre til hurtigere økonomisk vækst.