Spring til hovedindhold – tilgængeligt tastatur (Dansk)


Oversigt

Falsk fængsel er en handling, der kan straffes i henhold til strafferet samt under erstatningsret. I henhold til erstatningsret er det klassificeret som en forsætlig erstatning. En person begår falsk fængsel, når han begår en tilbageholdenhed over for en anden person, der begrænser denne person i et afgrænset område.

Prima Facie-sag

  1. Sagsøgte handler forsætligt. . .
  2. . . . agter at begrænse sagsøger uden sagsøgerens samtykke og uden lovens autoritet
  3. sagsøgtes handling forårsager sagsøgerens indespærring
  4. sagsøger er opmærksom på sin egen indespærring

Afgrænset område

En handling af tilbageholdenhed kan være en fysisk barriere (såsom en låst dør), brug af fysisk magt til at tilbageholde, manglende frigørelse eller en ugyldig brug af lovlig myndighed. Et område er kun afgrænset, hvis fri bevægelighed er begrænset i alle retninger. Hvis der er et rimeligt middel til at flygte fra området, er området ikke afgrænset. Men hvis undslippe resulterer i risikoen for fysisk skade for den tilbageholdte, så er området afgrænset. Yderligere truer med at skade den tilbageholdte familie, hvis den tilbageholdte forlader, ville også resultere i at området bliver afgrænset.

Trusler om falsk fængsel

Trusler om øjeblikkelig fysisk kraft kan også være tilstrækkelige til at være tilbageholdende. En simpel trussel mod fængsel er ikke berettiget til falsk fængsel. Typisk når retten afgør, om en trussel tæller som falsk fængsel, vil retten se på, om sagsøgeren havde en retfærdig frygt for skade.

Ugyldig brug af den juridiske myndighed

Et eksempel på en ugyldig brug af juridisk myndighed er tilbageholdelse eller anholdelse af en person uden en kendelse, med en ulovlig kendelse eller med en kendelse ulovligt henrettet. Så længe personen fratages sin personlige frihed, er den tid, der faktisk tilbageholdes, ikke vigtig. Se f.eks. Schenck v. Pro Choice Network, 519 U.S. 357 (1997)

Butiksindehavers privilegium

Et af de bekræftende forsvar mod den falske fængselsstraf kaldes butiksindehaverens privilegiumforsvar. i denne situation har en sagsøgt butiksejer tilbageholdt sagsøgeren, fordi sagsøgte mente, at sagsøger har stjålet eller forsøger at stjæle en genstand fra sagsøgte. Læren om butiksindehavers privilegium siger, at i denne situation kan en butiksindehaver, der med rimelighed mener, at sagsøger har stjålet eller forsøger at stjæle noget fra den sagsøgte butiksindehaver, tilbageholde sagsøger på en rimelig måde i en rimelig tid til at undersøge .

Falske fængsler uden for skud

Der er to andre skader, der falder under falsk fængsel: tortur af “ondsindet retsforfølgelse” og tortur af “misbrug af proces”.

For at bevise ondsindet retsforfølgning skal sagsøger bevise 3 ting:

  1. Sagsøgte handlede uden sandsynlig årsag og med ondskab over for P
  2. Men for sagsøgte “s handlinger, anklagemyndigheden ville ikke være gået frem
  3. Sagsøger deltog ikke i den påståede forseelse

For at bevise et misbrug af procesvold skal sagsøger bevise at sagsøgte påberåbte sig retssystemet for at afpresse, true eller chikanere sagsøgeren.

Yderligere læsning

Se

  • erstatningsret
  • strafferet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *