Overraskelse over angrebet Rediger
Under mordet greb senator Tillius Cimber fat i Caesars toga og trak den ned fra halsen, som signaliserede til de andre sammensvorne, at det var på tide at angribe. Ifølge historikeren Suetonius råbte Caesar på latin: “Ista quidem vis est!” (“Hvorfor, dette er vold!” eller “Men dette er vold!”) da hans toga blev revet ned fra skulderen. Suetonius skriver desuden, at Cæsar ikke mere talte efter dette, udover et stønn efter det første knivslag, og døde uden at sige noget. Det antydes, at dette stønn var mere en aggressiv “spontan forbandelse” “. En anden version, der undertiden er papegøjet, er” Hvad er dette? Sådan vold mod Cæsar! “; Denne version er en vridning af Suetonius skrivning og ikke en nøjagtig oversættelse af overlevende tekster, hvilket synes at understrege Cæsars ego, da det indebærer både fornærmelse og chok over, at nogen nogensinde vil vove at forsøge at angribe ham.
Imidlertid hævder historikeren Plutarch, at Cæsar råbte på latin “Dårligste Casca, hvad laver du?” – skiftevis oversat som “Casca, din skurk, hvad laver du?” – efter at have været stukket af senator Servilius Casca, den første sammensvorne til at gøre det. Plutarch giver ikke den egentlige latinske sætning, men rapporterer det snarere på græsk som “μιαρώτατε Κάσκα, τί ποιεῖς” (Miarṓtate Káska, tí poieîs?) Plutarch giver ikke yderligere citater , men han siger, at Cæsar “råbte højt”, da han kæmpede tilbage og forsøgte at flygte, men opgav, da han så senator Marcus Junius Brutus blandt snigmorderne.
Interaktion med BrutusEdit
Selvom Suetonius, Cassius Dio og sandsynligvis også Plutarch synes at have troet, at Caesa r døde uden at sige noget videre, rapporterede de to første, at ifølge andre havde Caesar talt den græske sætning “καὶ σύ τέκνον” (Kaì sú, téknon – også dig, barn) til Brutus, som (Suetonius) eller efter (Dio) sidstnævnte slog mod ham. Moderne forskere har udtrykt, at deres benægtelse af, at Caesar sagde noget, skyldtes ideen om, at det på det tidspunkt blev anset for at være mere hæderligt at dø stille som soldat.
Emnet for denne kommentar antages, som i antikken, næsten almindeligt at have været rettet mod Marcus Junius Brutus, som var søn af Cæsars foretrukne elskerinde Servilia, og siges at have været meget kær til Cæsar, men der har været spekulationer om, at ordene rent faktisk kunne være meningen at blive sagt til Decimus Junius Brutus Albinus, som Caesar også havde et meget tæt forhold til og ved flere lejligheder beskrevet som “som en søn for ham”. Begge mænd var rygtet dengang i Rom for at være Cæsars uægte børn.
Mens téknon ofte oversættes som “søn”, er ordet kønsneutralt og mere bogstaveligt “barn” eller “afkom”. Det tilsigtede budskab om udtrykket er også blevet fortolket som kærlighed eller en fornærmelse og som et krav om faktisk faderskab, selvom historikere mener, at dette er usandsynligt. Udtrykket “s status som et spørgsmål kan diskuteres. Det er blevet hævdet, at sætningen kan fortolkes som en forbandelse eller advarsel i stedet for i retning af” også du vil dø sådan “eller” kan det samme ske med dig ” ; Brutus stakkede sig senere ihjel eller rettere kastede sig på et blad, som en ledsager havde. En teori siger, at den historiske kejser tilpassede ordene i en græsk sætning, som for romerne for længst var blevet ordsprog: Den komplette sætning siges at har været “Du også, min søn, vil have en smag af magt”, hvoraf Cæsar kun havde brug for at påberåbe sig de indledende ord for at forudse Brutus egen voldelige død som svar på hans mord.
Denne sætning menes at have inspireret den mere berømte formulering, “Et tu, Brute?” som blev brugt af Richard Edes i hans stykke Caesar Interfectus, som senere sandsynligvis inspirerede William Shakespeare til hans Caesar-stykke. Mens “Et tu, Brute?” er den mest kendte latinske version af sætningen i den engelsktalende verden på grund af Shakespeare, en anden velkendt version på det kontinentale Europa er “Tu quoque, fili mi?” (eller “mi fili?” med samme betydning), som er en mere direkte oversættelse fra græsk.
Keith Massey, en amerikansk sprogforsker og historiker, har skrevet om emnet og mener, at ordene Cæsar udtalt til Brutus er simpelthen blevet misforstået gennem historien, han mener, at Cæsar mere sandsynligt sagde “Quaeso te, ikke!” hvilket er latin for “Jeg beder dig, nej!”. Han udledte dette ved at lytte til lydene af de græske ord og lede efter latinske ord, der kunne være forvirrede for dem. Han argumenterer for, at råb om barmhjertighed er mere sandsynligt at være blevet sagt af nogen på deres modersmål, der er under angreb end noget andet.