AlbanianEdit
På albansk er schwa repræsenteret af bogstavet ⟨ë⟩, som også er en af bogstaverne i det albanske alfabet, der kommer lige efter bogstavet ⟨ e⟩. Det kan understreges som i ordene i ëmbël / i əmbəl / og ëndërr / əndər / (henholdsvis “sød” og “drøm”).
ArmenianEdit
På armensk er schwa repræsenteret af bogstavet 〈ը〉 (hovedstad 〈Ը〉). Det er lejlighedsvis ord-initial, men normalt ord-endelig, som en form for den bestemte artikel. Uskrevne schwa-lyde indsættes også for at opdele indledende konsonantklynger; for eksempel ճնճղուկ (čnčłuk) “spurv”.
AzerbaijaniEdit
I det aserbajdsjanske alfabet bruges schwa-tegnet 〈ə〉, men til at repræsentere / æ / lyden.
CatalanEdit
DutchEdit
GermanEdit
På tysk er schwa repræsenteret med bogstavet 〈e〉 og forekommer kun i ubelastede stavelser, som i gegessene.
Schwa er ikke hjemmehørende i bayerske dialekter af tysk, der tales i Sydtyskland og Østrig. Vokaler, der realiseres som schwa i standardtysk, skifter til / -e /, / -ɐ / eller / -ɛ /.
KoreanEdit
MadureseEdit
På madurese ville en 〈a〉 i nogle ord, normalt i ikke-endelig position, blive udtalt som schwa. Når man skriver madurese i sin traditionelle abugida, Hanacaraka, ville sådanne ord ikke blive skrevet med en vokaldiakritisk betegnelse for en schwa. I dag, selv efter at det maduriske folk har vedtaget det latinske alfabet, bruges sådan skrivemode stadig. Eksempler er:
MalayEdit
I den indonesiske variant er schwa altid ubelastet undtagen Jakarta-påvirket uformel indonesisk, hvis schwa kan understreges. I endelige lukkede stavelser i det formelle register er vokalen 〈a〉 (den sidste stavelse er normalt den anden stavelse, da de fleste indonesiske rodord består af to stavelser). I nogle tilfælde udtales vokalen 〈a〉 som en stresset schwa (kun når vokalen 〈a〉 er placeret mellem to konsonanter i en stavelse), men aldrig i formel tale:
Indonesisk ortografi, der tidligere blev brugt umærket ⟨e⟩ kun til schwa-lyden, og den fulde vokal / e / blev skrevet ⟨é⟩. På den anden side angav malaysisk ortografi tidligere schwa med ⟨ĕ⟩ (kaldet pĕpĕt), og umarkeret ⟨e⟩ stod for / e /.
I 1972-stavningsreformen, der forenede indonesisk og malaysisk stavemåde konventioner (Ejaan yang Disempurnakan, reguleret af MABBIM), blev det aftalt at hverken bruge diakritisk. Der er ikke længere en ortografisk skelnen mellem / ə / og / e /; begge er stavet med en umærket ⟨e⟩. For eksempel er ordet for “hjulkøretøj” i Indonesien og Malaysia, som tidligere staves keréta i Indonesien og kĕreta i Malaysia, nu stavet kereta i begge lande. Dette betyder, at udtalen af et givet bogstav ⟨e⟩ i både indonesiske og malaysiske varianter ikke umiddelbart er indlysende for eleven og skal læres separat. I en række indonesiske ordbøger og lektionsbøger for udenlandske elever bevares notationen for at hjælpe eleverne.
I den sydlige malaysiske udtale, som er fremherskende i almindelige malaysiske medier, repræsenterer det sidste bogstav schwa og sidste 〈-ah〉 står for / a /. Dialekten af Kedah i det nordlige Malaysia udtaler dog endelig 〈-a〉 som / a / også. I lånord kan en ikke-endelig short / a / blive schwa på malaysisk som Mekah (< Arabisk Mekka, malaysisk udtale).
Norsk Rediger
RomanianEdit
Serbo-CroatianEdit
På serbokroatisk er schwa ikke et fonem, men det bruges ofte dagligdags til at udtale navne på konsonanter. For eksempel er det officielle navn på brevet ⟨p⟩ udtalt / pe (ː) /, men i daglig tale kaldes det ofte / pə /.
WelshEdit
The schwa er betegnet på walisisk med bogstavet 〈y〉. Det er en meget almindelig bogstav, da y er den bestemte artikel, hvor yr er den bestemte artikel, hvis det følgende ord starter med en vokal.