O Canada (Dansk)

De franske tekster af “O Canada” blev skrevet af Sir Adolphe-Basile Routhier, til musik komponeret af Calixa Lavallée, som en fransk canadisk patriotisk sang til Saint- Jean-Baptiste Society og først opført den 24. juni 1880 på en Saint-Jean-Baptiste Day banket i Quebec City. På det tidspunkt var “Chant National”, også af Routhier, populær blandt frankofoner som en hymne, mens “God Save the Queen” og “The Maple Leaf Forever” siden 1867 havde konkurreret som uofficielle nationale hymner i det engelske Canada . “O Canada” sluttede sig til denne kamp, da en gruppe skolebørn sang den til 1901-turnéen i Canada af hertugen og hertuginden af Cornwall (senere kong George V og dronning Mary). Dette var den første kendte opførelse af sangen uden for Quebec.

Fem år senere udgav Whaley and Royce-firmaet i Toronto musikken med den franske tekst og en første oversættelse til engelsk af Thomas Bedford Richardson og i 1908 Collier “s Weekly magazine afholdt en konkurrence om at skrive nye engelske tekster til” O Canada “. Konkurrencen blev vundet af Mercy E. Powell McCulloch, men hendes version fik aldrig bred accept. Faktisk lavede mange engelske oversættelser af Routhiers ord; dog blev den mest populære version oprettet i 1908 af Robert Stanley Weir, en advokat og optager af Montreal. Weirs tekster fra 1908 indeholdt ingen religiøse referencer og brugte sætningen “du befaler i os” før de blev ændret af Weir i 1913 til at læse “i al din søns befaling”. I 1926 var et fjerde vers af religiøs karakter tilføjet. En let modificeret version blev officielt udgivet til Diamond Jubilee of Confederation i 1927, og efterhånden blev den den mest accepterede og udførte version af denne sang.

Melodien blev anset for at være blevet de facto nationalhymne, efter at kong George VI forblev opmærksom under sin spilning ved indvielsen af National War Memorial i Ottawa, Ontario, den 21. maj 1939; skønt George faktisk fulgte et præcedens sæt af sin bror, Edward, den tidligere konge af Canada , da han indviede det canadiske nationale Vimy-mindesmærke i Frankrig i 1936. Vedtekter og praksis, der styrede brugen af sang under offentlige begivenheder i kommuner, varierede, i Toronto var “God Save the Queen” ansat, mens det i Montreal var “O Canada “.

Adoption

Premierminister Lester B. Pearson sagde i 1964, at en sang skulle vælges som landets nationalsang, og regeringen besluttede at danne et fælles udvalg til at gennemgå status for de to musikalske værker. Det næste år fremsatte Pearson House of Commons en bevægelse om, at “regeringen har tilladelse til at tage de skridt, der kan være nødvendige for at bestemme, at” O Canada “skal være Canadas nationalhymne, mens” God Save the Queen “skal være Royal Anthem of Canada “, som parlamentet godkendte. I 1967 rådede premierminister guvernør general Georges Vanier om at udnævne den særlige blandede komité for senatet og underhuset om de nationale og kongelige hymner; gruppen mødtes første gang i februar og inden for to måneder den 12. april 1967 præsenterede den sin konklusion om, at “O Canada” skulle udpeges som nationalhymne og “God Save the Queen” som den kongelige hymne i Canada, et vers fra hver på begge officielle sprog skal vedtages af parlamentet. Gruppen fik derefter til opgave at etablere officielle tekster til hver sang. Til “O Canada” blev Robert Stanley Weir-versionen fra 1908 anbefalet til de engelske ord med nogle få mindre ændringer: to af “stå på vagt” -sætningerne blev erstattet med “fra fjern og bred” og “Gud beholder vores land “.

I 1970 købte dronningen i Right of Canada retten til tekster og musik fra” O Canada “fra Gordon V. Thompson Music for $ 1. Sangen blev endelig den officielle nationalsang i 1980 med passage af National Anthem Act. Loven erstattede to gentagelser af sætningen “Vi står på vagt” i de engelske tekster, som foreslået af Senatets særlige blandede komité. Denne ændring var kontroversiel med traditionalister, og i flere år bagefter var det ikke ualmindeligt at høre folk, der stadig sang de gamle tekster ved offentlige begivenheder. I modsætning hertil er de franske tekster uændrede fra den oprindelige version.

Inkluderende sprogdebatter

I juni 1990 stemte byrådet i Toronto 12 til 7 for at anbefale den canadiske regering at sætningen “vores hjem og hjemland” ændres til “vores hjem og elskede land”, og at “i al din søns befaling” delvis skal vendes tilbage til “i alle os kommando”.Rådmand Howard Moscoe sagde, at ordene “indfødt land” ikke var passende for de mange canadiere, der ikke var indfødte, og at ordet “sønner” antydede “, at kvinder ikke kan føle ægte patriotisme eller kærlighed til Canada. Senator Vivienne Poy kritiserede ligeledes de engelske sangtekster for hymnen for at være sexistiske, og hun introducerede et lovforslag i 2002, der foreslog at ændre sætningen “in all your sons command” til “in all of us command”. I slutningen af 2000erne blev hymnen religiøse referencer (til Gud på engelsk og til det kristne kors på fransk) blev kritiseret af sekularister.

I talen fra tronen holdt af guvernør general Michaëlle Jean den 3. marts 2010, en plan om at få parlamentet til at gennemgå “den oprindelige kønsneutrale formulering af nationalhymnen” blev annonceret. Imidlertid deltog tre fjerdedele af canadierne efter talen imod forslaget, og to dage senere meddelte premierministerens kontor, at kabinettet havde besluttet ikke at gendanne de originale tekster.

I et andet forsøg for at gøre hymnen kønsneutral introducerede den liberale parlamentsmedlem Mauril Bélanger et privat medlems lovforslag i september 2014. Hans lovforslag C-624, en lov til ændring af nationalhymneloven (køn), blev besejret ved andenbehandlingen i april 2015. Efter føderalvalget i 2015 genindførte Bélanger lovforslaget i det nye parlament som Bill C-210 i januar 2016. I juni 2016 bestod lovforslaget sin tredje behandling med en stemme på 225 mod 74 i Underhuset. Lovforslaget bestod sin tredje behandling i Senatet med en stemmeafstemning den 31. januar 2018 og modtog kongelig godkendelse den 7. februar 2018.

Anden og tredje strofe: historisk afståelse

Nedenfor er nogle lidt forskellige versioner af anden og tredje strofe og kor plus en yderligere fjerde strofe. Disse synges sjældent.

Original fransk version

Første vers er den samme. De andre vers følger.