Kantonesisk

Hong Kong og MacauEdit

De officielle sprog i Hong Kong er kinesisk og engelsk som defineret i Hongkongs grundlov. Det kinesiske sprog har mange forskellige varianter, hvoraf kantonesisk er en. I betragtning af den traditionelle overvægt af kantonesisk i Hong Kong er det den de facto officielle talte form for det kinesiske sprog, der anvendes i Hongkongs regering og alle domstole. Det bruges også som undervisningsmedium i skoler sammen med engelsk.

En lignende situation findes også i nabolandet Macau, hvor kinesisk er et officielt sprog sammen med portugisisk. Som i Hong Kong er kantonesisk den fremherskende talte variation af kinesisk, der bruges i hverdagen og er således den officielle form for kinesisk, der bruges i regeringen. Den kantonesiske, der tales i Hong Kong og Macau, er gensidigt forståelig med de kantonesiske, der tales i fastlandsbyen Guangzhou, selvom der er nogle mindre forskelle i accent, udtale og ordforråd.

Fastlands-Kina Rediger

TimelineEdit

Kantonesisk udviklede sig først omkring havnebyen Guangzhou i Pearl River Delta-regionen i det sydøstlige Kina. På grund af byens mangeårige status som et vigtigt kulturelt centrum opstod kantonesisk som den prestigefyldte dialekt af kinesiske Yue-varianter i det sydlige Song-dynasti, og dens anvendelse spredte sig omkring det meste af det, der nu er provinserne Guangdong og Guangxi.

På trods af Macaus afståelse i Portugal i 1557 og Hong Kong til Storbritannien i 1842 stammede den etniske kinesiske befolkning i de to territorier stort set fra indvandringen fra det 19. og 20. århundrede fra Guangzhou og de omkringliggende områder, hvilket gjorde kantoneserne til den fremherskende kinesiske på fastlandet fortsatte kantonesisk med at fungere som lingua franca i provinserne Guangdong og Guangxi, selv efter at mandarin blev gjort til Qing-dynastiets officielle sprog i begyndelsen af 1900erne. Kantonesisk forblev et dominerende og indflydelsesrig sprog i sydøstlige Kina indtil oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 og dets promovering af standardmandarin-kinesisk som det eneste officielle sprog af nationen gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede, skønt dens indflydelse stadig er stærk inden for regionen.

Afskrækkes fra brug Rediger

De fleste fastlandsfolk er i stand til kun reciterer litteratur på mandarin, uanset deres modersmål (som inkluderer kantonesisk). Dette er et resultat af, at lærere straffes for at bruge andre sorter som undervisningssprog fra midten af 1990erne.

Mens den kinesiske regering afskrækker kraftigt den officielle brug af alle former for kinesisk undtagen standardkinesisk, nyder kantonesisk en relativt højere stilling end andre kinesiske sprog med egne medier og brug i offentlig transport i Guangdong-provinsen. Desuden er det også et undervisningsmedium i udvalgte akademiske læseplaner, herunder nogle universitets valgfagskurser og kinesisk som fremmedsprogsprogrammer. Den tilladte brug af kantonesisk på det kinesiske fastland er i vid udstrækning en modforanstaltning mod Hongkongs indflydelse, da det autonome område har ret til pressefrihed og ytringsfrihed, og dets kantonesesprogede medier har en betydelig eksponering og følge i Guangdong.

Ikke desto mindre er stedet for det lokale kantonesiske sprog og kultur fortsat omstridt. Et forslag fra 2010 om at skifte programmering på Guangzhou-tv fra kantonesisk til mandarin blev opgivet efter massive offentlige protester, det største siden Den Himmelske Freds Plads protester i 1989. Som et stort økonomisk centrum i Kina, har der for nylig været bekymring for, at brugen af kantonesisk i Guangzhou er ved at aftage til fordel for mandarin, både gennem den løbende tilstrømning af mandarin-talende migranter fra fattige områder og strenge regeringspolitikker. Som et resultat er kantonesisk fået en vigtigere status af de indfødte end nogensinde før som en fælles identitet for lokalbefolkningen.

Sydøstasien Rediger

Kantonesisk har historisk fungeret som en lingua franca blandt oversøiske kinesere i Sydøstasien, der taler en række andre former for kinesisk, herunder Hokkien, Teochew og Hakka.Derudover er kantonesiske medier og populærkultur fra Hong Kong populære i hele regionen.

VietnamEdit

I Vietnam er kantonesisk den dominerende sprog for det etniske kinesiske samfund, normalt kaldet Hoa, der tæller omkring en million mennesker og udgør en af de største minoritetsgrupper i landet. Over halvdelen af den etniske kinesiske befolkning i Vietnam taler kantonesisk som modersmål, og sorten fungerer også som en lingua franca mellem de forskellige kinesiske dialektgrupper. Mange talere afspejler deres eksponering for vietnamesere med en vietnamesisk accent eller en tendens til kodeskift mellem kantonesisk og vietnamesisk.

MalaysiaEdit

I Malaysia tales kantonesisk meget blandt det malaysiske kinesiske samfund i hovedstaden Kuala Lumpur og de omkringliggende områder i Klang Valley (Petaling Jaya, Ampang, Cheras, Selayang, Sungai Buloh, Puchong, Shah Alam, Kajang, Bangi og Subang Jaya). Dialekten tales også bredt også i byen Sekinchan i distriktet Sabak Bernam beliggende i den nordlige del af Selangor-staten og også i staten Perak, især i hovedstaden Ipoh og dens omkringliggende byer Gopeng, Batu Gajah og Kampar i Kinta Valley-regionen plus byerne Tapah og Bidor i den sydlige del af staten Perak og også meget udbredt i den østlige Sabahan-by Sandakan samt byerne Kuantan, Raub, Bentong og Mentakab i staten Pahang, og de findes også i andre områder som Sarikei, Sarawak og Mersing, Johor.

Selvom Hokkien er den mest talte variation af kinesisk, og mandarin er undervisningsmediet på kinesisk- sprogskoler er kantonesisk stort set indflydelsesrig i de lokale kinesisk-sprogede medier og bruges i handel af kinesiske malaysere.

På grund af populariteten af populær kultur i Hong Kong, især gennem dramaserier og populær musik, er kantonesisk bredt forstået b y kineserne i alle dele af Malaysia, selvom en stor del af den kinesiske malaysiske befolkning ikke er kantonesisk. Tv-netværk i Malaysia udsender regelmæssigt tv-programmer fra Hong Kong i deres originale kantonesiske lyd- og lydspor. Kantonesisk radio er også tilgængelig i nationen, og kantonesisk er udbredt i lokalt produceret kinesisk tv.

Kantonesisk, der tales i Malaysia og Singapore, udviser ofte påvirkninger fra malaysisk og andre kinesiske sorter, der tales i landet, såsom Hokkien og Teochew. .

SingaporeEdit

I Singapore er mandarin den officielle variation af det kinesiske sprog, som regeringen bruger, hvilket har en Speak Mandarin Campaign (SMC), der søger at aktivt fremme brugen af Mandarin på bekostning af andre kinesiske sorter. Kantonesisk tales af lidt over 15% af de kinesiske husstande i Singapore. På trods af regeringens aktive forfremmelse af SMC har det kantonesisk-talende kinesiske samfund været relativt succesfuldt med at bevare sit sprog fra mandarin sammenlignet med andre dialektgrupper.

Især er alt nationalt produceret ikke-mandarin-kinesisk tv og radioprogrammer blev stoppet efter 1979. Premierministeren, Lee Kuan Yew, stoppede derefter også med at holde taler i Hokkien for at forhindre at give modstridende signaler til folket. Hongkong (kantonesiske) og taiwanske dramaer er utilgængelige i deres utranslaterede form om fri til -luft-tv, selvom dramaserier på ikke-kinesiske sprog er tilgængelige på deres originalsprog. Kantonesiske dramaserier på jordbaserede tv-kanaler i stedet kaldes på mandarin og udsendes uden den originale kantonesiske lyd og lydspor. Originaler kan dog være tilgængelige via andre kilder som kabel-tv og onlinevideoer.

Desuden er en udløb af SMC oversættelsen til Hanyu Pinyin af visse udtryk, der stammer fra m sydlige kinesiske sorter. For eksempel er dim sum ofte kendt som diǎn xīn i Singapores engelsksprogede medier, selvom dette stort set er et spørgsmål om stil, og de fleste singaporeanere vil stadig henvise til det som dim sum, når de taler engelsk.

Da regeringens begrænsning af medier i ikke-mandarinsorter blev afslappet i midten af 1990erne og 2000erne, er tilstedeværelsen af kantonesere i Singapore vokset betydeligt. Former for populærkultur fra Hong Kong, såsom tv-serier, biograf og pop musik er blevet populær i det singaporeanske samfund, og ikke-døbte originale versioner af medierne blev bredt tilgængelige.Derfor er der et voksende antal ikke-kantonesiske kinesiske singaporeanere, der er i stand til at forstå eller tale kantonesisk i varierende grad, med en række uddannelsesinstitutter, der tilbyder kantonesisk som et valgfrit sprogkursus.

CambodjaEdit

Kantonesisk bruges i vid udstrækning som det interkommunale sprog blandt kinesiske cambodjere, især i Phnom Penh og andre byområder. Mens Teochew-højttalere udgør størstedelen af den kinesiske befolkning i Cambodja, bruges kantonesisk ofte som et sprog i handel og med andre kinesiske variantgrupper i nationen. Kinesisk-sprogede skoler i Cambodja afholdes i både kantonesisk og mandarin, men skoler kan udelukkende afholdes i den ene eller den anden kinesiske variant.

Thailand Rediger

Mens Thailand er hjemsted for de største oversøiske kinesiske samfund i verden taler langt størstedelen af etniske kinesere i landet udelukkende thai. Blandt kinesisk-talende thailandske husstande er kantonesisk den fjerde mest talte række kinesiske efter Teochew, Hakka og Hainanese. Ikke desto mindre fungerer det inden for den thailandske kinesiske kommercielle sektor som et fælles sprog sammen med Teochew eller Thai. Kinesisk-sprogede skoler i Thailand er traditionelt også blevet gennemført på kantonesisk. Desuden fungerer kantonesisk som lingua franca med andre kinesiske samfund i regionen.

Indonesien Rediger

I Indonesien er kantonesisk lokalt kendt som Konghu og er en af de varianter, der tales af det kinesiske indonesiske samfund, med højttalere stort set koncentreret i større byer som Jakarta, Surabaya og Batam. Det har dog en relativt lille tilstedeværelse sammenlignet med andre sydøstasiatiske nationer, idet den er den fjerde mest talte kinesiske sort efter Hokkien, Hakka og Teochew.

Nordamerika Rediger

USAEdit

I en periode på 150 år har Guangdong været oprindelsessted for de fleste kinesere emigranter til vestlige nationer; et kystnært amt, Taishan (eller Tóisàn, hvor Sìyì eller sei yap-sorten af Yue tales), kan alene være oprindelsen til det store flertal af kinesiske indvandrere til USA før 1965. Som et resultat kan Yue-sprog som kantonesisk og den nært beslægtede række af taishanesere har været de største kinesiske sorter, der traditionelt tales i USA.

Zhongshan-varianten af kantonesisk med oprindelse i det vestlige Pearl River Delta tales af mange kinesiske indvandrere på Hawaii, og nogle i San Francisco og Sacramento River Delta (se Locke, Californien); det er en Yuehai-sort, der minder meget om kantonesisk Guangzhou, men har “fladere” toner. Kinesisk er det tredje mest udbredte ikke-engelske sprog i USA, når både kantonesisk og mandarin kombineres bag spansk og fransk. Mange institutter for videregående uddannelser har traditionelt haft kinesiske programmer baseret på kantonesisk, hvoraf nogle fortsætter med at tilbyde disse programmer på trods af stigningen i Mandarin. Den mest populære romanisering til læring af kantonesisk i USA er Yale-romanisering.

De fleste kinesiske emigranter har traditionelt stammer fra Guangdong og Guangxi samt Hong Kong og Macau (begyndende i sidste halvdel af 20. århundrede og før overdragelsen) og Sydøstasien med kantonesisk som modersmål. Imidlertid ankommer nyere indvandrere fra resten af Kina og Taiwan og taler oftest standardmandarin (Putonghua) som deres modersmål, selvom nogle måske også taler deres lokale lokale variation, såsom Shanghainese, Hokkien, Fuzhounese, Hakka osv. Som et resultat bliver mandarin mere almindelig blandt det kinesisk-amerikanske samfund.

Forøgelsen af de mandarin-talende samfund har resulteret i stigningen i separate kvarterer eller enklaver adskilt af den primære kinesiske sort, der tales. Socioøkonomiske statuser er også en faktor. For eksempel dominerer kantonesisk stadig i New York City i byens ældre, traditionelle vestlige del af Chinatown på Manhattan og i Brooklyns små nye Chinatowns i sektioner af Bensonhurst og i Homecrest. Den nyligt fremkomne Little Fuzhou østlige del af Manhattans Chinatown og Brooklyns største store Chinatown i og omkring Sunset Park er for det meste befolket af Fuzhounese-talere, der ofte også taler mandarin. De kantonesiske og fuzhounese enklaver i New York City er mere arbejderklasse.På grund af den hurtige gentrifikering af Manhattans Chinatown og med NYCs kantonesiske og Fuzhou-befolkninger skifter nu i stigende grad til andre kinesiske enklaver i NYCs ydre bydele som Brooklyn og Queens, men mest hovedsageligt i Brooklyns nyere Chinatowns, den kantonesisk talende befolkning i NYC bliver nu mere og mere koncentreret i Brooklyns kvarterer Bensonhurst og Homecrest, også kendt som Bensonhursts Little Hong Kong / Guangdong og Homecrests Little Hong Kong / Guangdong, mens Fuzhou-befolkningen i NYC er bliver mere og mere koncentreret i Brooklyns kvarter Sunset Park, også kendt som Little Fuzhou, Brooklyn, hvilket nu i stigende grad resulterer i NYCs voksende kantonesiske og Fuzhou-enklaver for at blive mere og mere distanceret og isoleret væk fra hinanden inklusive meget mere isoleret væk fra andre kinesiske enklaver i NYC-bydelen Queens, der har mere mandarin og andre forskellige kinesere dialekthøjttalere. Flushing “s store Chinatown, som nu holder kronen som byens største Chinatown, og Elmhurst” s mindre Chinatown i Queens er meget blandet med et stort antal mandarinhøjttalere fra mange forskellige forskellige regioner i Kina og Taiwan. Chinatowns of Queens udgør det primære kulturelle centrum for New Yorks kinesiske befolkning og er mere middelklasse.

I det nordlige Californien, især i San Francisco Bay Area, har kantonesisk historisk og fortsætter med at dominere i Chinatowns i San Francisco og Oakland samt de omkringliggende forstæder og storbyområder, men siden slutningen af 2000erne har der dannet sig en koncentration af mandarin-højttalere i Silicon Valley. I modsætning hertil er det sydlige Californien vært for en meget større mandarin-talende befolkning med Kantonesisk findes i mere historiske kinesiske samfund som Chinatown, Los Angeles og ældre kinesiske etnoburbs som San Gabriel, Rosemead og Temple City. Mandarin dominerer i meget af de nye kinesiske amerikanske enklaver i det østlige Los Angeles County og andre områder af hovedstadsregionen.

Mens en række mere etablerede taiwanske indvandrere har lært kantonesisk at fremme forholdet til de traditionelle kantonesere -talende kinesisk-amerikansk befolkning, nyere ankomster og det større antal kinesiske indvandrere fra fastlandet har stort set fortsat brugt mandarin som det eksklusive udvalg af kinesere. Dette har ført til en sproglig forskelsbehandling, der også har bidraget til sociale konflikter mellem de to sider, med et voksende antal kinesiske amerikanere (inklusive amerikanskfødte kinesere) med kantonesisk baggrund, der forsvarer den historiske kinesisk-amerikanske kultur mod virkningerne af stigende mandarin- taler nyankomne.

CanadaEdit

Kantonesisk er den mest almindelige kinesiske sort, der tales blandt kinesiske canadiere. Ifølge folketællingen i Canada 2016 var der 565.275 canadiske indbyggere, der rapporterede kantonesisk som deres modersmål.

Som i USA sporer det kinesiske canadiske samfund sine rødder til tidlige indvandrere fra Guangdong i sidste halvdel af det 19. århundrede. Senere kinesiske indvandrere kom fra Hong Kong i to bølger, først i slutningen af 1960erne til midten af 1970erne og igen i 1980erne til slutningen af 1990erne af frygt som følge af den forestående overdragelse til Folkerepublikken Kina. Kinesisk-talende indvandrere fra konflikt zoner i Sydøstasien, især Vietnam, ankom også, begyndende i midten af 1970erne og var også stort set kantonesisk-talende. I modsætning til USA har den nylige indvandring fra Kina og Taiwan til Canada været lille, og kantonesisk er stadig den dominerende Kinesisk variation i landet.

VesteuropaEdit

StorbritannienRediger

Det overvældende flertal af kinesiske højttalere i Det Forenede Kongerige bruger kantonesisk, hvor ca. 300.000 britiske mennesker hævder det som deres første sprog. Dette skyldes i vid udstrækning tilstedeværelsen af britiske Hongkongere og det faktum, at mange britiske kinesere også har oprindelse i de tidligere britiske kolonier i Sydøstasien i Singapore og Malaysia.

Frankrig Rediger

Blandt det kinesiske samfund i Frankrig tales kantonesisk af indvandrere, der flygtede fra det tidligere franske Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos) efter konflikterne og kommunistiske overtagelser i regionen i løbet af 1970erne. Mens et lille flertal af etniske kinesere fra Indokina taler Teochew derhjemme, er kendskab til kantonesisk udbredt på grund af dets historiske prestige status i regionen og bruges til kommercielle og samfundsmæssige formål mellem de forskellige kinesiske sortgrupper. Som i USA er der en skel mellem kantonesisk-højttalere og dem, der taler andre kinesiske fastlandsvarianter.

PortugalEdit

Kantonesisk tales af etniske kinesere i Portugal, der stammer fra Macau, det mest etablerede kinesiske samfund i nationen med en tilstedeværelse tilbage til det 16. århundrede og portugisisk kolonialisme. Siden slutningen af det 20. århundrede har mandarin- og wu-talende migranter fra det kinesiske fastland imidlertid overgået dem fra Macau, skønt kantonesisk stadig er bevaret blandt almindelige kinesiske samfundssammenslutninger. > Kantonesisk har traditionelt været det dominerende kinesiske sprog i det kinesiske australske samfund siden de første etniske kinesiske bosættere ankom i 1850erne. Det opretholdt denne status indtil midten af 2000erne, hvor en kraftig stigning i indvandringen fra mandarin-højttalere stort set fra fastlandet Kina førte til, at mandarin overgik kantonesisk som den dominerende kinesiske dialekt, der blev talt. Kantonesisk er det tredje mest talte sprog i Australien. I folketællingen i 2011 opførte det australske statistikbureau henholdsvis 336.410 og 263.673 højttalere for mandarin og kantonesisk.