Naviger i dette afsnit
John F. Kennedy var den 35. præsident for De Forenede Stater (1961-1963), den yngste mand valgt til kontoret. Den 22. november 1963, da han næppe var forbi sine første tusind dage i embetet, blev JFK myrdet i Dallas, Texas, og blev også den yngste præsident, der døde.
Den 22. november 1963, da han var næsten forbi sine første tusind dage i embedet blev John Fitzgerald Kennedy dræbt af en snigmorderens kugler, da hans motorcade sår gennem Dallas, Texas. Kennedy var den yngste mand, der blev valgt til præsident; han var den yngste til at dø.
Af irsk herkomst blev han født i Brookline, Massachusetts, den 29. maj 1917. Han tog eksamen fra Harvard i 1940 og gik ind i flåden. I 1943, da hans PT-båd blev ramt og sænket af en japansk ødelægger, førte Kennedy trods alvorlige kvæstelser de overlevende gennem farlige farvande til sikkerhed.
Tilbage fra krigen blev han en demokratisk kongresmedlem fra Boston-området, avancerede i 1953 til senatet. Han giftede sig med Jacqueline Bouvier den 12. september 1953. I 1955, mens han kom sig fra en back-operation, skrev han Profiles in Courage, der vandt Pulitzer-prisen i historien.
I 1956 fik Kennedy næsten den demokratiske nominering til Vicepræsident, og fire år senere var han en kandidat, der først blev valgt til præsident. Millioner så hans tv-debatter med den republikanske kandidat, Richard M. Nixon. Kennedy vandt med en smal margin i folkeafstemningen og blev den første romersk-katolske præsident.
Hans indledende tale tilbød det mindeværdige påbud: “Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg hvad du kan gøre for dit land.” Som præsident satte han sig ind for at indløse sin kampagneløfte om at få Amerika i bevægelse igen. Hans økonomiske programmer lancerede landet på dets længste vedvarende ekspansion siden Anden Verdenskrig; før hans død lagde han planer for et massivt angreb på vedvarende lommer med privatisering og fattigdom.
Som svar på stadig mere presserende krav tog han kraftige handlinger i sagen om lige rettigheder og opfordrede til ny borgerrettighedslovgivning. Hans vision om Amerika strakte sig over kvaliteten af den nationale kultur og den centrale rolle i et vitalt samfund.
Han ønskede, at Amerika genoptog sin gamle mission som den første nation dedikeret til revolutionen af menneskerettighederne. Med Alliance for Progress og Peace Corps bragte han amerikansk idealisme til hjælp fra udviklingslandene. Men den hårde virkelighed ved den kommunistiske udfordring forblev.
Kort efter hans indvielse tillod Kennedy et band af cubanske eksil, der allerede var bevæbnet og uddannet, at invadere deres hjemland. Forsøget på at vælte th Fidel Castros regime var en fiasko. Snart derefter fornyede Sovjetunionen sin kampagne mod Vestberlin. Kennedy svarede ved at styrke Berlins garnison og øge Nationens militære styrke, herunder ny indsats i det ydre rum. Konfronteret med denne reaktion lempede Moskva efter opførelsen af Berlinmuren sit pres i Centraleuropa.
I stedet forsøgte russerne nu at installere nukleare missiler på Cuba. Da dette blev opdaget ved luftrekognoscering i oktober 1962, pålagde Kennedy en karantæne på alle stødende våben på vej til Cuba. Mens verden skælvede på randen af atomkrig, rykkede russerne ned og gik med på at tage missilerne væk. Den amerikanske reaktion på den cubanske krise overbeviste åbenbart Moskva om nytteligheden af nuklear afpresning.
Kennedy hævdede nu, at begge sider havde en vital interesse i at stoppe spredningen af atomvåben og bremse våbenkapløbet – en strid, som førte til testforbudstraktaten fra 1963. Månederne efter den cubanske krise viste betydelige fremskridt mod hans mål om “en verden af lov og frit valg, der forbyder verden af krig og tvang.” Hans administration så således begyndelsen på nyt håb for både amerikanernes lige rettigheder og verdens fred.
Presidentbiografierne på WhiteHouse.gov er fra “Præsidenterne for Amerikas Forenede Stater,” af Frank Freidel og Hugh Sidey. Copyright 2006 af Det Hvide Hus Historical Association.
For mere information om præsident Kennedy, besøg venligst John F. Kennedy Library og Museum.
Lær mere om John F. Kennedys ægtefælle, Jacqueline Lee Bouvier Kennedy.