Dette er det andet i en todelt serie om himlen og helvede af bibelforskeren Robyn Whitaker. Du kan læse hendes stykke om helvede her.
Min fromme baptistmormor indrømmede engang chokerende i den modne alder af 93 år, at hun ikke ønskede at komme til himlen. ”Hvorfor,” spurgte vi? ”Nå, jeg synes, det bliver ret kedeligt bare at sidde på skyer og synge salmer hele dagen” svarede hun. Hun havde et punkt.
Mark Twain var muligvis enig i hendes vurdering. Han sagde engang berømt, at man skulle vælge “himlen for klimaet, helvede for virksomheden”.
De fleste af os har et eller andet koncept af himlen, selvom det er et, der er dannet af film som What Dreams May Come, De dejlige knogler, eller tror det indebærer at møde Morgan Freeman i et hvidt rum. Og selvom det ikke er så kompliceret som bibelske ideer om helvede, er det bibelske koncept om himlen heller ikke særlig simpelt.
Som det nytestamentiske lærde Paula Gooder skriver:
det er umuligt at angive kategorisk, hvad Bibelen som helhed siger om himlen … Bibelske overbevisninger om himlen er varierede, komplekse og flydende. / p>
I den kristne tradition er himmel og paradis samlet som et svar på spørgsmålet “hvor skal jeg hen, når jeg dør?” Idéen om, at de døde er i himlen eller nyder paradis, bringer ofte de enorme trøst og håb til dem, der lider eller dør. Alligevel handlede himmel og paradis mere om, hvor Gud boede, ikke om os eller vores ultimative destination.
Ordene til himmel eller himmel på både hebraisk (shamayim) og græsk (ouranos) kan også oversættes som himmel . Det er ikke noget, der eksisterer evigt, men snarere en del af skabelsen.
Den første linje i Bibelen siger, at himlen skabes sammen med skabelsen af jorden (1 Mosebog 1). Det er primært Guds bolig i den bibelske tradition: en parallel verden hvor alt fungerer efter Guds vilje. Himlen er et sted for fred, kærlighed, samfund og tilbedelse, hvor Gud er omgivet af en himmelsk domstol og andre himmelske væsener.
Bibelske forfattere forestillede sig jorden som et fladt sted med Sheol nedenunder (de dødes rige) og en kuppel over jorden, der adskiller den fra himlen eller himlen over. Naturligvis ved vi, at jorden ikke er flad, og dette tredelte univers giver ingen mening for et moderne sind. Alligevel fortsætter begrebet himmel (hvor som helst det er placeret) i kristen teologi som det sted, hvor Gud bor, og en teologisk påstand om, at denne verden ikke er alt, hvad der er.
Den anden hovedmetafor for Guds bolig i Bibelen er paradis. I henhold til Lukas version af korsfæstelsen taler Jesus med mændene på begge sider af ham mens han venter på at dø og lover manden på et nærliggende kors “i dag vil du være sammen med mig i paradis”.
Henvisninger til paradis i Bibelen skyldes sandsynligvis indflydelse fra persisk kultur og især persiske kongelige haver (paridaida). Persiske murede haver var kendt for deres smukke indretning, mangfoldighed af planteliv, indhegnede indhegninger og et sted, hvor den kongelige familie sikkert kunne De var faktisk et paradis på jorden.
Edens have i Første Mosebog 2 ligner påfaldende en persisk kongelig have eller et paradis. Den har rigelige vandkilder i floderne, der løber gennem den, frugt og planter af enhver art til mad, og det er “behageligt for øjet”. Gud bor der eller besøger i det mindste og taler med Adam og Eva som en konge i en kongelig have.
I de store mytiske historier, der udgør Bibelen, smides mennesker ud af Eden på grund af deres ulydighed. Og så begynder en fortælling om menneskelig adskillelse fra det guddommelige, og hvordan mennesker finder vej tilbage til Gud og Guds bolig (paradis). I den kristne tradition er Jesus middel til at vende tilbage.
Påskebegivenheden, som kristne fejrer over hele kloden på denne tid af året, handler om Jesu opstandelse efter hans voldelige død på korset tre dage tidligere. Jesu opstandelse ses som løftet, “førstegrunden” af, hvad der er muligt for alle mennesker – opstandelse til et evigt liv med Gud. Dette er selvfølgelig et spørgsmål om tro, ikke noget, der kan bevises. Men forsoning med Gud ligger i hjertet af påskehistorien.
Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, samler ideen om himmel og paradis. Forfatteren beskriver en vision om en ny, genskabt himmel, der kommer ned Det er ikke escapisme fra denne planet, men snarere en bekræftelse af alt, hvad der er skabt, materielt og jordisk, men nu helbredt og fornyet.
Denne sidste bibelske vision om himlen ligner meget Edens have – komplet med Livets træ, floder, planter og Gud – skønt den også er en bymæssig, multikulturel by. I det, der i det væsentlige er en tilbagevenden til Eden, forenes mennesker med Gud og selvfølgelig med hinanden.
Himmel eller paradis i Bibelen er en utopisk vision, der ikke kun er designet til at inspirere troen på Gud, men også i håbet om, at mennesker kan belyse værdierne af kærlighed og forsoning i denne verden.