Lamaer og alpakaer er blevet brugt af mennesker til transport og fleeceproduktion til et par tusinde år. Begge arter findes primært i Peru og Bolivia og er en del af kamelfamilien, Camelidae. Alpakkaer og lamaer er to af de fire lamoidarter – de to andre arter, vicuña og guanaco, er deres vilde fætre. Interessant nok er alle fire arter i stand til at krydse hinanden og skabe frugtbare afkom. Mens de ofte er sammenslåede, adskiller alpakaer og lamaer sig på nøglemåder. De mest karakteristiske fysiske forskelle mellem alpakaer og lamaer er deres størrelse, deres hår og deres ansigtsformer. De adskiller sig også i disposition, hvilket påvirker den måde, mennesker har brugt dem op gennem årene.
Den mest bemærkelsesværdige forskel mellem de to dyr er deres størrelse. Alpakaer er mindre, omkring 90 cm høje ved skulderen og mellem 55 og 65 kg (121 til 143 pund). Lamaer er den største lamoid på omkring 120 cm (47 tommer) ved skulderen og omkring 113 kg (250 pund). Så lamaer bliver meget større end deres fætre. Deres ansigter er også forskellige: alpakkaer har små, stumpe ansigter med korte ører, mens lamaer har aflange ansigter med ører i bananstørrelse.
En anden vigtig forskel er deres hår. Alpacas har lurvet hår, der bruges til fleeceproduktion. Deres hårfarve kan variere meget, fra hvide og lyse gule til brune og sorte. Lamaers hår er grovere, og deres uld betragtes som ringere, men lamaavlere arbejder på at skabe en lamadras med finere, blødere hår.
Mennesker bruger normalt lamaer som pakkedyr, da de kan bære en generøs mængden af vægt. Den gennemsnitlige lama kan bære en belastning på 45 til 60 kg (99 til 132 pund) i op til 30 km (18,6 miles) hver dag. Alligevel får lamaer et dårligt ry, da de reagerer ved at blive overbelastet eller mishandlet ved at spytte, sparke, ligge eller nægte at bevæge sig. Normalt er de imidlertid blide skabninger. Alpacas er derimod lidt mere tilbageholdende og kan godt lide at blive hos deres besætning. Lamaer kan bruges som beskyttelsesdyr til husdyr som alpakaer og får.