I geologi er et hotspot et område af Jordens kappe, hvorfra varme plumer stiger opad og danner vulkaner på den overliggende skorpe.
Samoa er sammensat af en lineær kæde af vulkanske øer placeret oven på Stillehavets tektoniske plade. Samoa er et eksempel på et af mindst 28 vulkanske hotspots, der føder foder, foreslås at eksistere på jordens overflade. Figur lavet med hjælp fra Drew Reinhard. Download billede (jpg, 54,5 KB).
På samme måde som fjer rejser sig opdrift i en lavalampe, teorieres kappe magma (smeltet sten) for at stige opdrift fra en kilde i Jordens dybe kappe. Når en sådan sky stiger ind i den lave kappe, smelter den delvist, og smelten kan derefter stige til overfladen, hvor den kan bryde ud som en hotspot-vulkan. Hotspot-vulkanisme adskiller sig ved, at den ikke stammer fra processer, der producerer den mere almindelige ubådsvulkanisme, der forekommer ved grænserne for Jordens tektoniske plader.
Mantelflommer, der danner hotspots, menes at være relativt stationære, mens de overliggende tektoniske plader typisk ikke er. Således, når en plade bevæger sig over placeringen af et udbrud af plume, bærer den successivt ældre vulkaner med sig. Da hotspot-vulkaner transporteres med pladebevægelse væk fra kappe-skyen, ophører hotspot-vulkanismen. Til sidst bliver hotspot-vulkanerne udryddet, aftager gradvist og udhules af bølger. I løbet af geologisk tid producerer disse processer linjer med øer, atoller og sømængder kendt som hotspot-spor eller kæder. De yngste, aktive vulkaner er placeret inden for en region af pladen, der ligger over kappe. Gradvist ældre vulkaner danner lineære kæder på overfladen af den bevægelige tektoniske plade, nedstrøms for hotspot. Jordforskere bruger retningerne fra disse vulkanske kæder sammen med aldersprogressionen for kædens vulkaner til at rekonstruere historier om den relative bevægelse mellem pladerne.
De hawaiiske øer og kæden af sømængder, der fortsætter deres tendens i cirka 6.000 kilometer (3.750 miles) ind i det nordvestlige Stillehav er et eksempel på et hotspot-spor. Island of Hawaii er den yngste og mest aktive vulkan i kæden. Aktiv vulkanisme på Loihi Seamount, som ligger ud for den sydøstlige flanke af øen Hawaii, kan dog signalere den fremtidige placering for oprettelse af en ny ø i hawaiisk kæde.
Mens hotspot-vulkanisme-teorien med succes forklarer det lineære forhold mellem alder og afstand inden for nogle langlivede vulkanske kæder (f.eks. de samoanske og hawaiiske øer), giver den ikke en forklaring på det tidsmæssige og rumlige mønster af vulkanisme inden for andre (fx Cook-Australs, Marshalls, Gilberts og Line Islands). Dette har ført til videnskabelig debat om, hvorvidt hotspots faktisk er dybe fænomener eller endda “fikset” i position, hvor nogle forskere helt opgiver hotspot-plume-teorien. Sådan er videnskabens natur, og hvorfor vi fortsætter med at udforske og lære.