Holodomor (Dansk)


Fra hungersnød til udryddelse

Resultatet af Stalins kampagne var en katastrofe. I foråret 1933 steg antallet af dødsfald i Ukraine. Mellem 1931 og 1934 omkom mindst 5 millioner mennesker af sult overalt i Sovjetunionen. Blandt dem var ifølge en undersøgelse foretaget af et team af ukrainske demografer mindst 3,9 millioner ukrainere. Politiarkiver indeholder flere beskrivelser af forekomster af kannibalisme samt lovløshed, tyveri og lynchning. Massegrave blev gravet over landskabet. Sult påvirkede også bybefolkningen, skønt mange var i stand til at overleve takket være rationskort. I Ukraines største byer kunne der stadig ses lig på gaden.

Holodomor

Sultne ukrainske bønder på jagt efter mad under Holodomor, foto af Alexander Wienerberger.

Stiftsarkiv i Wien (Diözesanarchiv Wien) / BA Innitzer

Holodomor

Ukrainerne stiller op for at handle værdigenstande med brød i en statsdrevet “Torgsyn” -butik, foto af Alexander Wienerberger.

Stiftsarkiv i Wien (Diözesanarchiv Wien) / BA Innitzer / figcaption>

Få et Britannica Premium-abonnement og få adgang til eksklusivt indhold. Abonner Nu

Hungersnøden blev ledsaget af et bredere angreb på ukrainsk identitet. Mens bønder døde af millioner, var sovjetiske agenter kretpoliti var rettet mod den ukrainske politiske etablering og intelligentsia. Hungersnødet dækkede en undertrykkelseskampagne, der blev udført mod ukrainsk kultur og ukrainske religiøse ledere. Den officielle politik for ukrainisering, som havde opmuntret brugen af det ukrainske sprog, blev effektivt standset. Desuden blev enhver, der var forbundet med den kortvarige ukrainske Folkerepublik – en uafhængig regering, der blev erklæret i juni 1917 i kølvandet på februarrevolutionen, men blev demonteret, efter at bolsjevikkerne erobrede ukrainsk territorium – udsat for ondskabsfuld gengældelse. Alle dem, der var målrettet mod denne kampagne, kunne sandsynligvis blive slagtet offentligt, fængslet, sendt til Gulag (et system af sovjetiske fængsler og tvangsarbejdslejre) eller henrettet. Ved at vide, at dette russifikationsprogram uundgåeligt ville nå ham, begik Mykola Skrypnyk, en af de mest kendte ledere af det ukrainske kommunistparti, selvmord snarere end at underkaste sig en af Stalins showforsøg.

Holodomor

Holodomors offer, Kharkiv, Ukraine , foto af Alexander Wienerberger, 1933.

Diocesan Archive of Vienna (Diözesanarchiv Wien) / BA Innitzer

Holodomor

Offer for Holodomor, Kharkiv, Ukraine, 1933, foto af Alexander Wienerberger.

Diocesan Archive of Vienna (Diözesanarchiv Wien) / BA Innitzer

Mens hungersnøden foregik, blev nyhederne om den bevidst tavshed af sovjetiske bureaukrater. Partiets embedsmænd nævnte det ikke offentligt. Vestlige journalister med base i Moskva blev instrueret om ikke at skrive om det. En af de mest berømte Moskva-korrespondenter på det tidspunkt, Walter Duranty fra The New York Times, gik ud af hans måde at afvise rapporter om hungersnød, da de blev offentliggjort af en ung freelancer, Gareth Jones, da han “troede Mr. Jones dom var noget forhastet. ” Jones blev myrdet under mistænkelige omstændigheder i 1935 i det japansk besatte Mongoliet. Stalin gik selv så langt som til at undertrykke resultaterne af en folketælling, der blev foretaget i 1937; administratorerne af denne folketælling blev arresteret og myrdet, dels fordi tallene afslørede decimeringen af Ukraines befolkning.

Holodomor

Offer for Holodomor, Kharkiv, Ukraine, foto af Alexander Wienerberger.

Diocesan Archive of Vienna (Diözesanarchiv Wien) / BA Innitzer

Skønt hungersnøden blev diskuteret under nazistens besættelse af Ukraine i Anden Verdenskrig, blev den igen tabu i efterkrigsårene. Den første offentlige omtale af den i Sovjetunionen var i 1986, i kølvandet på Tjernobyl-atomkraftværkskatastrofen. Også denne katastrofe blev oprindeligt hemmeligholdt af sovjetiske myndigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *