Binomialnomenklatur (Dansk)

Definition af binomialnomenklatur

Binomialnomenklatur er et binomialt system til navngivning af en art. Et binomialnavn består af to dele, dvs. det generiske navn (slægtsnavn) og det specifikke navn (eller den specifikke epitel i botanisk nomenklatur). Det er ofte i latiniseret form. Synonymer: binominal nomenklatur; binær nomenklatur to-term navngivningssystem.

Hvad er binomialnomenklatur i biologi

I biologi er binomialnomenklatur afgørende for at integrere navnesystemet på tværs af livet videnskaber og tildeler derfor en bestemt unik navnidentifikator for en bestemt art på tværs af forskellige sprog. Binomial nomenklatur bruges især af taksonomer til navngivning eller identifikation af en art af en bestemt organisme. Det bruges til at komme med et videnskabeligt navn på en art, der ofte er baseret på græsk eller latinsk sprog. Selvom latin nu er et afviklet sprog, bruges navngivningen af organismer stadig på dette sprog.

Det videnskabelige navn på en art, der er angivet i binomialnomenklatur, indeholder to dele: (1) generisk navn (slægt) navn) og (2) specifikt navn (eller specifikt epitel). I denne henseende kaldes det videnskabelige navn også binomialnavnet (eller simpelthen binomial eller binomen). Det generiske navn er den taxonomiske slægt. En slægt er en rang i klassificeringssystemet, der generelt er under familien og over artsniveauet. Det består af arter med fælles egenskaber. Disse attributter kan være baseret på strukturelle ligheder eller på fylogeni. Den anden del af binomialnavnet er det specifikke navn. I botanisk nomenklatur omtales anden del især som “specifik epitel”. Det andet navn (det specifikke navn eller den specifikke epitel) adskiller en bestemt art fra resten af arten inden for slægten.

Hvem kom op med binomialnomenklaturen

Carl Linné, far til moderne taksonomi og klassificeringsmetoder, var den, der formaliserede binomialnomenklaturen som det moderne system til navngivning af organismer. Han designede systemet således for at skelne arter fra den ene til den anden. I sin bog, Systema Naturae, beskrev og klassificerede han tusindvis af arter af planter og dyr. Snart måtte han spore sine klassifikationer og for at gøre det kom han med et kortfattet navnesystem, der førte til de adskillige binomiale mærker af arter, som han konsekvent brugte i sit arbejde og til sidst blev anvendt og populariseret i det videnskabelige samfund. Selvom Carl Linné blev krediteret for det moderne to-term navnesystem, var hans arbejde stort set i påvirket af Gaspard Bauhin sammen med sin bror, Johann Bauhin. Bauhin-brødrene brugte binomialnomenklaturen næsten 200 år tidligere. Mange af de generiske navne, der blev introduceret af dem, blev vedtaget af Linné. (Ref. 1)

Hvordan fungerer binomial nomenklatur

Binomial nomenklatur viste sig at være afgørende i det videnskabelige samfund. Gennem dette system kan taxonomer fra hele verden identificere en arter i fællesskab. I modsætning til de almindelige navne, der kan variere fra sprog til sprog, viste et videnskabeligt navn sig at være mere konsistent. Ikke kun vil forskere og taksonomer undgå inkonsistens, men de kan også få en idé om slægten, som en art hører hjemme og har derfor en idé om de attributter, som medlemmer af slægten deler. Det er således ikke overraskende, at det videnskabelige samfund fortsætter med at vedtage et navngivningssystem til i dag.

Den internationale kode for zoologisk nomenklatur (ICZN) er den bredt accepterede kode i navngivningen af dyrearter. (Ref.2) De er ansvarlige for at bestemme den korrekte indramning af binomialnavne og hvad de skal gøre i tilfælde af navnekonflikter. De giver retningslinjer for korrekt henvisning af dyrebinomiale navne.

Den internationale nomenklaturkode for alger, svampe og planter (ICNafp) er koden, der sætter de botaniske navne på planter, herunder alger og svampe. Det var tidligere kendt som den internationale kode for botanisk nomenklatur. (Ref.3) Hvad angår bakterier og vira, er de bredt accepterede regulerende navngivningssystemer henholdsvis International Code of Nomenclature of Bacteria (ICNB) og International Committee on Taxonomy of Virus (ICTV). (Ref.4,5)

Disse styrende systemer eller koder fungerer uafhængigt af hinanden. ICZN opererer for eksempel uafhængigt af det andet binomialnomenklatur-herskende organ, som ICNafp. På grund af dette kunne de bruge generiske navne på dyr, der allerede er i brug til planter. Der er således tilfælde, hvor slægten af en plante findes på dyr, selvom de to arter åbenbart ikke er beslægtede fylogenetisk.

Tautonym, hvor det generiske navn og det specifikke navn er det samme, er ikke tilladt i ICNafp . Det er dog tilladt i ICZN.
Hovedformålet med disse koder er at give et navn, der konsekvent kan bruges til en art, der er mærkbar. Dyr, for eksempel inden for rammerne af mytologi, vil derfor ikke opfylde kriterierne for at få et videnskabeligt navn.

Eksempler på binomialnomenklatur

Et eksempel er Yucca filamentosa , en plante af Yucca-slægten og den unikke filamentosa-art. Ved anvendelse af binomialnomenklatur-systemet skrives artenavnet med kursiv eller lukket inden for anførselstegnene (””). Slægtsnavnet begynder med store bogstaver, mens det specifikke epitel, med lille bogstav. Slægten kan også skrives af forkortes det til sit oprindelige bogstav. For eksempel, baseret på det foregående eksempel, Yucca filamentosa forkortet til Y. filamentosa. Navnet givet til en bestemt art kaldes et binomialnavn eller videnskabeligt navn.

Nedenfor er liste over nogle eksempler på almindelige navne og deres binomiale navne:
Æble – Pyrus maleus
Banan – Musa paradiscium
Kamel – Camelus camelidae
Gulerod – Daucas carota
Kat – Felis catus
Hjorte – Artiodactyl cervidae – Hund – Cannis familiaris
Dolphin – Delphinidae delphis
Elefant – Proboscidea elephantidae
Hest – Eqqus caballus
Menneske – Homo sapiens
Citron – Citrus limonium og majs – Zea mays
Løg – Allium cepa
Orange – Citrus aurantium
Gris – Artiodactyla suidae
Ananas – Ananus sativus og kartoffel – Solanium tuberosum
Kanin – Leporidae cuniculas
Vandmelon – Citrullus vulgaris
Hvede – Triticum aestivum

Se også

• Taxonomy
• Videnskabeligt navn
• Art
• Generisk navn
• Specifik epitel