Afkriminalisering af narkotika i Portugal: rettes rekord.

Portugal afkriminaliserede besiddelse af alle stoffer til personlig brug i 2001, og der findes nu et betydeligt bevismateriale om, hvad der skete efter flytningen. Både modstandere og fortalere for en reform af narkotikapolitikken er undertiden skyldige i fejlagtigt at gengive disse beviser, idet førstnævnte ignorerer eller forkert bestrider fordelene ved reformen, og sidstnævnte har tendens til at overdrive dem.

Virkeligheden er, at Portugals narkotikasituation er forbedret betydeligt inden for flere nøgleområder. Mest bemærkelsesværdigt er hiv-infektioner og narkotikarelaterede dødsfald faldet, mens den dramatiske stigning i brug, som nogle frygter, ikke har realiseret sig. Sådanne forbedringer er imidlertid ikke kun resultatet af afkriminaliseringspolitikken; Portugals skifte mod en mere sundhedscentreret tilgang til narkotika såvel som bredere sundheds- og socialpolitiske ændringer er ligeledes, hvis ikke mere, ansvarlige for de observerede positive ændringer. På baggrund af de mest aktuelle beviser tydeliggør denne briefing omfanget af Portugals præstation og debunker nogle af de fejlagtige påstande om landets innovative tilgang til narkotika.

Baggrund

Portugal afkriminaliserede den personlige besiddelse af alle stoffer i 2001. Dette betyder, at selvom det ikke længere er en strafbar handling at have stoffer til personlig brug, er det stadig en administrativ overtrædelse, der kan straffes med sanktioner som bøder eller samfundstjeneste. Den specifikke sanktion, der skal anvendes, bestemmes af Kommissioner for Dissuasion af Narkotikamisbrug, som er regionale paneler bestående af fagfolk inden for juridisk, sundhedsmæssigt og socialt arbejde. I virkeligheden har langt størstedelen af dem, der henvises til politiets kommissioner, deres sager suspenderet, hvilket effektivt betyder, at de ikke modtager nogen straf.1 Folk, der er afhængige af narkotika, opfordres til at søge behandling, men sjældent sanktioneres, hvis de vælger ikke til – kommissionernes mål er, at folk indgår i behandling frivilligt; de forsøger ikke at tvinge dem til at gøre det.2

Det oprindelige mål med kommissionerne og af afkriminaliseringspolitikken mere bredt var at tackle den stærkt forværrede sundhed i Portugals stofbrugsbefolkning, især dens mennesker, der injicerer stoffer. I årene op til reformen var antallet af narkotikarelaterede dødsfald steget, og antallet af hiv, aids, tuberkulose og hepatitis B og C blandt mennesker, der injicerer stoffer, steg hurtigt. Der var en voksende enighed blandt retshåndhævende myndigheder og sundhedsembedsmænd om, at kriminalisering og marginalisering af mennesker, der bruger stoffer, bidrog til dette problem, og at det under en ny, mere human, juridisk ramme kunne styres bedre.

Portugal supplerede sin politik for afkriminalisering ved at fordele større ressourcer på tværs af narkotikafeltet, udvide og forbedre forebyggelse, behandling, skadebegrænsning og social reintegrationsprogrammer. Indførelsen af disse foranstaltninger faldt sammen med en udvidelse af den portugisiske velfærdsstat, som omfattede en garanteret minimumsindkomst. Mens afkriminalisering spillede en vigtig rolle, er det sandsynligt, at de positive resultater, der er beskrevet nedenfor, ikke ville være opnået uden disse bredere sundheds- og sociale reformer.3

Endelig, selvom Portugals afkriminaliseringspolitik har tiltrukket sig mest medieopmærksomhed, det er ikke det eneste land, der har vedtaget en sådan reform. Mens der er variationer i, hvordan afkriminalisering defineres og implementeres, har omkring 25 lande fjernet strafferetlige sanktioner for personlig besiddelse af nogle eller alle stoffer, hvilket bidrager til det voksende globale skift væk fra strafferetlig narkotikapolitik.

Narkotikamisbrug

Et af de mest omstridte resultater af Portugals reformer er deres indvirkning på niveauerne af stofbrug. Modstridende konti om, hvordan anvendelsesgraden ændrede sig efter 2001, skyldes normalt forskellige datasæt, aldersgrupper eller indikatorer for ændrede stofbrugsmønstre, der anvendes. Men et mere komplet billede af situationen efter afkriminalisering afslører:

Niveauerne for stofbrug er under det europæiske gennemsnit5
Narkotikamisbruget er faldet blandt de 15-24,6 år, den befolkning, der er mest udsat for igangsættelse af stofmisbrug7
Livstids stofbrug blandt den generelle befolkning er steget lidt, 8 i tråd med tendenser i sammenlignelige nærliggende lande.9 Livstidsbrug anses dog bredt for at være det mindst nøjagtige mål for et lands nuværende stofbrugssituation10 11
Satser for stofbrug i det foregående år og sidste måned blandt befolkningen generelt – som ses som de bedste indikatorer for udvikling narkotikamisbrugstendenser12 – er faldet13
Mellem 2000 og 2005 (de seneste år, hvor der foreligger data), faldt antallet af problematisk stofbrug og injektionsmisbrugsbrug14
Narkotikabrug blandt unge faldt i flere år efter afkriminalisering, men har siden steget til omkring 2003-niveau15
Fortsættelsesgraden for stofbrug (dvs. andelen af befolkningen, der nogensinde har brugt et ulovligt stof og fortsætter med at gøre det) er faldet16

Samlet set tyder dette på, at fjernelse strafferetlige sanktioner for personlig stofbesiddelse medførte ikke en stigning i niveauet for stofbrug. Dette taler med en betydelig mængde beviser fra hele verden, der viser, at håndhævelse af kriminelle narkotikalovgivninger har i bedste fald en marginal indvirkning på at afskrække folk fra at bruge stoffer.17 18 19 Der er i det væsentlige ingen sammenhæng mellem et lands stofs straf. love og dets satser for stofbrug. I stedet har stofbrug en tendens til at stige og falde i tråd med bredere kulturelle, sociale eller økonomiske tendenser.

Sundhed

Det er blevet hævdet, at udbredelsen af lægemiddelrelaterede smitsomme sygdomme steg efter afkriminalisering, 20 alligevel modsiges dette stærkt af beviserne. Selv om antallet af nyligt diagnosticerede hiv-tilfælde blandt mennesker, der injicerer stoffer i Portugal, ligger langt over det europæiske gennemsnit, 21 er det faldet dramatisk i løbet af det sidste årti og faldt fra 1.016 til 56 mellem 2001 og 2012.22 I samme periode er antallet af nye tilfælde af AIDS blandt personer, der injicerer medicin, faldt også fra 568 til 38,23 En lignende, nedadgående tendens er observeret for tilfælde af hepatitis C og B blandt klienter i lægemiddelbehandlingscentre, 24 på trods af en stigning i antallet af personer, der søger behandling.25

Dødsfald

Nogle har hævdet, at stofrelaterede dødsfald i Portugal enten siden 2001 forblev konstant eller faktisk steget.26 Disse påstande er dog baseret på antallet af mennesker, der døde med spor af ethvert ulovligt stof i deres krop snarere end antallet af mennesker, der døde som følge af brugen af en il lovligt medikament.27

Da en person kan dø med spor af stoffer i deres krop uden at dette er årsagen til deres død, er det det andet tal – afledt af kliniske vurderinger foretaget af læger snarere end efter mortem toksikologiske tests – det er det standard, internationalt accepterede mål for narkotikarelaterede dødsfald. Og ifølge denne foranstaltning er dødsfald på grund af stofmisbrug faldet markant – fra ca. 80 i 2001 til 16 i 2012.28

Mord

En meget gentaget påstand er, at som et resultat af Portugals afkriminaliseringspolitik steg narkotikarelaterede drab med 40% mellem 2001 og 2006.29 30 Men denne påstand er baseret på en urigtig fremstilling af beviserne. Stigningen på 40% (fra 105 til 148) var for alle drab, defineret som enhver forsætlig drab på en person, herunder mord, drab, eutanasi og barnemord31 – de var ikke narkotikarelaterede . Faktisk er der ingen data indsamlet for narkotikarelaterede mord.

Denne påstand stammer fra Verdensnarkotikarapporten fra 2009, hvor FNs kontor for narkotika og kriminalitet spekulerede i, at stigningen i mord kan være relateret til menneskehandel.32 Imidlertid har hverken UNODC eller nogen anden foreslået en årsagsmekanisme, hvormed afkriminaliseringspolitikken kunne have givet denne stigning, og da politikken ikke indeholdt nogen ændringer i, hvordan narkotikahandel blev behandlet, muligheden for et sådant link synes meget usandsynligt. Desuden er Portugals drabsprocent siden faldet til nogenlunde hvad den var i 2002.33

Kriminalitet

På trods af påstande om det modsatte synes 34 afkriminalisering at have haft en positiv effekt på kriminalitet. Med sin rekategorisering af besiddelse af narkotika på lavt niveau som en administrativ snarere end strafferetlig handling medførte afkriminalisering uundgåeligt en reduktion i antallet af personer, der blev arresteret og sendt til straffedomstol for stofmisbrug – fra over 14.000 i år 2000 til omkring 5.500-6.000 pr. år, når politikken var trådt i kraft.35 Andelen narkotikarelaterede lovovertrædere (defineret som dem, der begik lovovertrædelser under indflydelse af narkotika og / eller til at finansiere narkotikaforbrug) i den portugisiske fængselsbefolkning faldt også fra 44% i 1999 til knap 21% i 2012.36

Desuden ser det ud til, at afkriminalisering ikke har forårsaget en stigning i forbrydelser, der typisk er forbundet med narkotika.Mens opportunistiske tyverier og røverier var steget målt i 2004, er det blevet antydet, at dette kan have været, fordi politiet var i stand til at bruge den sparede tid ved ikke længere at anholde stofmisbrugere til at tackle (og registrere) andre forbrydelser på lavt niveau.37 Selvom det er vanskeligt at teste, understøttes denne teori måske af det faktum, at der i samme periode var en reduktion i registrerede sager om andre mere komplekse forbrydelser, der typisk blev begået af mennesker, der er afhængige af narkotika, såsom tyverier fra hjem og virksomheder. .

Virkningerne af økonomisk recession

Der er en reel risiko for, at Portugals alvorlige økonomiske recession vil underminere mange af de narkotikarelaterede sundhedsmæssige og sociale forbedringer, der er observeret siden 2001.

Socioøkonomisk deprivation er forbundet med større niveauer af lægemiddelre 38 39 40 og nedskæringer i de offentlige udgifter som reaktion på økonomiske kriser kan forværre denne situation.

Betydelige reduktioner i sundheds- og velfærdsbudgetterne i Portugal har ført til frygt for, at landet kan opleve en dramatisk stigning i hiv-infektioner, som Grækenland gjorde, da det lukkede programmer for narkotikabehandling og skadebegrænsning som led i dets forsøg på at reducere de offentlige udgifter.41

Det uafhængige Institut for Narkotika og Narkotikamisbrug, som var ansvarlig for gennemførelsen den nationale narkotikastrategi er effektivt blevet afskaffet og absorberet af landets nationale sundhedstjeneste, som igen har fået sit budget skåret ned med 10% .42 En række skadesreducerende tjenester står også over for delvis lukning eller oplever betydelige forsinkelser i modtagelsen af offentligheden finansiering, som alle har haft en negativ indvirkning på omfanget og kvaliteten af de leverede tjenester.43

Truslen fra økonomisk recession understreger, hvor afgørende tilstrækkelig sundhed og samfund en investering var at nå de gevinster, der blev opnået efter afkriminalisering. Udfordringen for Portugal nu er at sikre, at disse gevinster ikke går tabt.

1 For eksempel blev 81% af alle sager i 2011 suspenderet af kommissionerne: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2013) National rapport 2012: Portugal , s. 102.
2 Domosławski, A. (2011) ‘Narkotikapolitik i Portugal: Fordelene ved afkriminalisering af stofbrug’, Open Society Foundations Global Drug Policy Program, s. 30.
3 Stevens, A. (2012) Portugisisk narkotikapolitik viser, at afkriminalisering kan fungere, men kun sammen med forbedringer af sundheds- og socialpolitikker, LSE European Politics and Policy Blog, 10/12/12.
4 Rosmarin, A. og Eastwood, N. (2013) En stille revolution: Narkotikaafkriminaliseringspolitikker i praksis over hele kloden, frigivelse.
5 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2011a) Narkotikapolitiske profiler – Portugal , s. 20.
6 Balsa, C., Vital, C. og Urbano, C. (2013) III Inquérito nacional ao consumo de substâncias psicoativas na população portuguesa 2012: Relatório Preliminar, CESNOVA – Centro de Estudos de Sociologia da Universidade Nova de Lisboa, s. 59.
7 Hughes, C. E. og Stevens, A. (2012) En rungende succes eller en katastrofal fiasko: Re-undersøger fortolkningen af beviser for den portugisiske afkriminalisering af ulovlige stoffer, Drug and Alcohol Review, bind. 31, s. 101-113.
8 Balsa, C., et al. (2013) op. cit., s. 52.
9 Samtidige tendenser i nabolandene diskuteres i Hughes, C. E. og Stevens, A. (2010) Hvad kan vi lære af den portugisiske afkriminalisering af ulovlige stoffer?, British Journal of Criminology, bind. 50, s. 999-1022.
10 FNs kontor for narkotika og kriminalitet (2010) ‘Methodology — World drug report 2010’, s. 12.
11 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2010) 2010 Årsrapport om narkotikaproblemets tilstand i Europa, s. 10.
12 Se referencer 7 og 8.
13 Balsa, C., et al. (2013) op. cit., s. 52.
14 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2013) op. cit., s. 65-67.
15 Tre anvendte datasæt:
ECATD-data taget fra Instituto da Droga e da Toxicodependência (2009) Relatório Anual 2008 – A Situação do País em Matéria de Drogas e Toxicodependências , s. 21 og Instituto da Droga e da Toxicodependência (2013) ‘Relatório Anual 2012 – A Situação do País em Matéria de Drogas e Toxicodependências’, s. 32.
ESPAD-data taget fra Instituto da Droga e da Toxicodependência (2007) ‘Relatório Anual 2006 – A Situação do País em Matéria de Drogas e Toxicodependências’, s. 14 og Instituto da Droga e da Toxicodependência (2013) op. cit., s. 31.
INME-data taget fra Feijão, F. (2011) ‘Inquérito Nacional em Meio Escolar, 2011 – Secundário. Consumo de drogas e outras substâncias psicoactivas: Uma abordagemintegrada. Síntese de resultados ’, SICAD, s. 3 og Feijão, F. (2011) ‘Inquérito Nacional em Meio Escolar, 2011 – 3.º Ciclo.Consumo de drogas e outrassubstâncias psicoactivas: Uma abordagemintegrada. Síntese de resultados ’, SICAD, s. 3.
16 Instituto da Droga e da Toxicodependência (2013) op. cit., s. 21.
17 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2011b) “Leder du efter et forhold mellem sanktioner og cannabisbrug”.
18 Reuter, P. og Stevens, A. (2007) “En analyse af Storbritannien Drug Policy , UK Drug Policy Commission.
19 Degenhardt, L. et al. (2008) Towards a Global View of Alcohol, Tobacco, Cannabis, and Cocaine Use: Findings from the WHO World Mental Health Surveys, PLoS Medicine, vol. 5, nr. 7, s. 1053-1067.
20 Se f.eks. Melanie Phillips påstand om: Full Fact (2012) Hvilken virkning har afkriminalisering af lægemidler haft i Portugal? , 31/01/12.
21 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2011a) op. cit., s. 20.
22 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2014) Data og statistik.
23 Ibid.
24 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (2012) Landoversigt: Portugal .
25 Hughes, CE og Stevens, A. (2010) op. cit., s. 1015.
26 Pinto Coelho, M. (2010) Afkriminalisering af stoffer i Portugal – De virkelige fakta!, Verdensføderationen mod narkotika, 02/02/10.
27 Hughes, CE og Stevens, A. (2012) op. cit., s. 106-108.
28 Data for 2001 taget fra Hughes, C. E. og Stevens, A. (2012) op. cit., s. 107; data for året 2012 taget fra Instituto da Droga e da Toxicodependência (2013), op. cit., s. 64.
29 Pinto Coelho, M. (2010) op. cit.
30 Phillips, M. (2011) ‘Drug legalization? Vi har brug for det som et hul i hovedet ”, MailOnline, 17/11/11.
31 Tavares, C. og Thomas, G. (2008)‘ Statistik i fokus: kriminalitet og strafferet ’, Eurostat, s. 3.
32 FNs kontor for narkotika og kriminalitet (2009) World Drug Report 2009, s. 168.
33 Clarke, S. (2013) Tendenser i kriminalitet og strafferet, 2010, Eurostat, s. 8.
34 Pinto Coelho, M. (2010) op. cit.
35 Data taget fra Hughes, C. E. og Stevens, A. (2010), s. 1009 og European Monitoring Center for Drugs and Drug Addiction (2013) op. cit., s. 106.
36 Data for 1999 taget fra Instituto da Droga e da Toxicodependência (2004) ‘Relatório Anual 2003 – A Situação do País em Matéria de Drogas e Toxicodependências’, s. 141. Data for året 2012 taget fra Instituto da Droga e da Toxicodependência (2013) op. cit., s. 105.
37 Hughes, C. E. og Stevens, A. (2010) op. cit., s. 1010.
38 Von Sydow, K. et al. (2002) ‘Hvad forudsiger hændelsesbrug af cannabis og progression til misbrug og afhængighed? En 4-årig prospektiv undersøgelse af risikofaktorer i en samfundsprøve af unge og unge voksne, Drug and Alcohol Dependence, vol. 68, nr. 1, s. 49-64.
39 Hannon, L. og Cuddy, M.M. (2006) Neighborhood Ecology and Drug Dependence Mortality: An Analysis of New York City Census Tracts, The American Journal of Drug and Alcohol, vo. 32, nr. 3, s. 453-463.
40 Najman, J.M et al., (2008) Increasing socio-economical inequalities in drug-induced deaths in Australia: 1981-2002, Drug and Alcohol Review, vol. 27, nr. 6, s. 1-6.
41 Stevens, A. (2012) op. cit.
42 Khalip, A. (2012) En gang en model, krisen truer Portugals narkotikaprogram, Reuters, 13/08/12.
43 Pinto, MS (2012) Den økonomiske krise er en fare til reduktion af skader i Portugal , Drogriporter, 06/02/12.